Danmarks vej til tilgængeliggørelse af medicinsk cannabis og cannabis-baseret medicin2018-10-27T20:40:04+00:00

Danmarks vej til tilgængeliggørelse af medicinsk cannabis og cannabis-baseret medicin

Cannabis-baseret medicin og medicinsk cannabis er en sikker alternativ smertebehandling. Derfor har Clinic Horsted arbejdet ihærdigt for, at behandlingsformen kan tilbydes til alle patienter, der har glæde af denne medicin. Det arbejde fortsætter vi.

Det er lykkeligt, at vi er kommet dertil, hvor medicinsk cannabis og cannabis-baseret medicin er gjort tilgængelig i Danmark. Foreløbig er det på en 4-årig forsøgsperiode, der træder i kraft 1/1 2018.

Forsøgsperioden skal skabe en forsvarlig ramme for brug af cannabis-baseret medicin og medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet. Det betyder, at det nu er muligt for læger at behandle patienter med både cannabisholdige produkter, som ikke er godkendte lægemidler og med cannabis, der er magistrelt fremstillet på apotek. Det betyder også, at der begynder at blive stillet krav til kvaliteten af cannabisprodukterne. Der kommer også regler for, hvordan vi indberetter data om fx formodede bivirkninger – Clinic Horsted har naturligvis opsamlet data løbende om de over 1.000 patienter, vi har behandlet med cannabis-baserede produkter og medicinsk cannabis.

De fleste læger har ikke – endnu – erfaring med de cannabis-baserede medicinske produkter, idet det ikke har været et godkendt lægemiddel, og der ikke har været information om det fra medicinalbranchen.

Det er vores mål og vores fornøjelse at bidrage til at forsøgsordningen bliver en succes.