Visse apoteker, herunder Glostrup Apotek, fremstiller magistrelle lægemidler. Magistrelle lægemidler er lægemidler, der tilberedes på et apotek til den enkelte patient efter recept fra en læge.  Lægen, der ordinerer, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen er derfor ikke testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.