Historien om medicinsk cannabis2018-10-27T20:29:55+00:00

Historien om medicinsk cannabis

Cannabisplanten har været voldsomt udskældt og kriminaliseret gennem de seneste 50 år. Dette er dog kun kort tid i den samlede periode, hvor mennesker har kultiveret og brugt cannabisarterne Sativa og Indica som mad, medicin og byggemateriale. Siden anden verdenskrig har vores kulturelle samfundsudvikling, sat en stopper for brugen af cannabis som medicin i mange samfund.

Dialogen omkring medicinsk cannabis er dog taget til inden for de seneste 10 år. Dette har medført en dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis og legalisering af registrerede CBD-produkter til privat forbrug.

Hvor kommer cannabis fra?

Cannabis er en af de ældste planter vi har kultiveret, og er beviseligt blevet brugt i medicinske og spirituelle sammenhæng i næsten 5.000 år. Planten har sin oprindelse på sletterne i Kina, det der i dag er kendt som Mongoliet og sydlige Sibirien. Derfra blev planten udbredt til Indien og sidenhen Egypten før indtoget i Europa. Optegnelser viser, at cannabisfrø er fundet i alt fra kinesiske gravsteder til skandinaviske vikingeskibe.

Sativa og Indica

Det er vigtigt at kende forskellen på underarterne af cannabis, både i kulturelle sammenhænge og ifm. medicinsk brug. Sativa, også kendt som “Marihuana”, besidder psykoaktive effekter via THC. Det er den plante, der bliver dyrket til rygning, og går under navne som weed og pot. Sativa L, der har sit L efter botanikeren Carl Linnaeus, er bedre kendt som hamp. Denne plante har ingen psykoaktive stoffer i sig og bruges i industrielle sammenhænge til fibre, tøj og brændstof. Derudover bruges den til cannabis-baseret medicin som olier, der ikke indeholder THC.

Plantearten Indica indeholder ligeledes det psykoaktive stof THC og bruges som medicinsk cannabis, hvor topskuddet ryges for at lindre smertetilstande hos patienter.

Cannabis i Europa

For omkring 4000 år siden blev cannabis bragt til de landområder, vi kender som Mellemøsten. Derfra bragte Osmannerriget og Indoeuropæiske nomader planten med sig rundt i Europa og Afrika, hvorefter invasioner af Sydamerika fik bredt planten endnu længere.

Fra middelalderen havde alle apoteker cannabis på hylderne, og det blev brugt mod bl.a. mavepine og gigtsmerter. Endvidere brugte befolkningen cannabis som smertestillende medicin på samme måde, som vi i dag bruger panodiler.

USA og cannabis

Med kolonisternes indtog på amerikansk landjord fulgte også cannabis. Planterne Sativa L og Indica blev i vid udstrækning dyrket og brugt for sine fibres skyld, til produktion af reb og beklædning. Med den mexicanske revolution i starten af det 19. århundrede blev amerikanerne introduceret for de rekreationelle egenskaber, der findes ved at ryge marihuana. Det skabte en stor kulturel omvæltning, der dog også førte til forbud og kriminalisering allerede omkring 1930. Efter Filippinernes fald til Japan, måtte amerikanerne selv stå for en større produktion af industriel hamp. Den sidste hampmark I USA blev plantet i Wisconsin i 1957.

Cannabis i det 21. århundrede

Med hippiernes nye ideer om samfund, kultur og politiske systemer, fulgte en total kriminalisering af marihuana. I 1961 gjorde FN cannabis ulovligt i blandt andet Danmark. Senere i 1970 underskrev Nixon en lov der satte marihuana på lige fod med stoffer som heroin, ecstasy og LSD. På trods af lovgivning voksede cannabis til et ekstremt stort ulovligt marked, spredt over hele verden. I midten af 1990’erne begyndte diskussionen om, hvorvidt dødeligt syge mennesker skulle have ret til at dulme deres smerter ved hjælp af cannabis. I dag er diskussionen endnu ikke afgjort på verdensplan, men der er taget små skridt. Medicinsk og rekreationel brug af cannabis er lovligt visse steder i blandt andet USA og Europa. Lande, der tillader brug af medicinsk cannabis, bliver flere i takt med ny forskning i Sativa og Indica.