Konsultationens 4 trin2018-10-27T13:02:20+00:00

Konsultationens 4 trin

Når du kommer til konsultation hos os, har du valgt at komme til os som privat patient. Det kræver ingen henvisning, da smerteklinikken er privat, og du selv eller din sundhedsforsikring betaler for dine konsultationer.

Det kræver dog at din sygdom og smertetilstand er udredt hos relevant speciallæge eller din egen læge. Medbring meget gerne relevant journalmateriale til din første konsultation hos Clinic Horsted. Derudover starter du også med en samtale med en af vores lægesekretærer, der sørger for at alt det praktiske er på plads til dit videre forløb på smerteklinikken.

Din første konsultation

Når du kommer til din første konsultation vil du møde en speciallæge, der er lydhør og har respekt for både dig, din historie og din sygdom. Vi bruger konsultationen til at finde ud af, hvad der vil være den rigtige behandlingsform for netop dig. Hvis vi mener at medicinsk cannabis eller cannabis-baseret medicin er det rigtige for din smertebehandling, kan du forvente at få følgende at vide:

  • Hvilken effekt du kan regne med at få i forhold til netop din situation

  • Hvilken terapeutisk effekt medicinsk cannabis eller cannabis-baseret medicin har

  • Hvilken type cannabis og hvilket cannabisbaseret produkt vi anbefaler til dig

  • Hvordan du anvender dit cannabisbaserede produkt på en sikker og effektiv måde

  • Hvor du vil have udleveret din receptpligtige cannabis medicin

  • Hvordan dit behandlingsforløb kommer til at se ud

Hos Clinic Horsted kan du forvente, at du og dine ønsker bliver hørt og respekteret. Vi bruger vores store viden og erfaring til at rådgive dig, så vi sammen kan finde frem til den terapi, der bedst matcher dine ønsker og din hverdag. Vores mål er at lindre din smertetilstand, øge dit funktionsniveau og forbedre din livskvalitet.

Praktisk information til dig og dine pårørende

Clinic Horsted er en lille smerteklinik med en stor patientvolumen. Alle medarbejdere bestræber sig på at overholde den daglige patientplan. Vi udarbejder individuelle behandlingsplaner og forsøger at imødekomme vores patienter og deres pårørendes behov. I arbejdet med mennesker kan der forekomme uventede og akutte situationer, derfor beder vi om forståelse for, at der ind imellem kan være ekstra ventetid.

Husk at melde afbud

Er du forhindret i at komme til din aftale, beder vi dig melde afbud senest 24 timer før din aftale på smerteklinikken. Ved for sent afbud eller udeblivelse uden forudgående aftale medfører det et gebyr på konsultationens fulde pris DKK 1850, der indbetales via Mobilepay eller kontant i klinikken. Hvis udeblivelsesgebyret ikke betales, afslutter vi dit behandlingsforløb.

Pårørende er velkomne

Dine pårørende er velkomne til at tage med dig til Clinic Horsted. På trods af at vi er en lille smerteklinik med begrænset kapacitet, ved vi, at pårørende spiller en meget vigtig rolle i sygdoms- og behandlingsforløb.

Fælles respekt under behandling

Smerte- og symptombehandling er et samarbejde mellem patient og behandler. Hos os foregår det med en indbyrdes respekt og hensynsfuld opførsel over for alle på smerteklinikken. Sluk derfor din mobiltelefon eller hold den på lydløs af respekt for behandlere og andre patienter. Tal gerne afdæmpet af hensyn til andre patienter.